The Strokes' 'Call It Fate, Call It Karma' er en sang, der pakker lyttere ind i et tæppe af vemodig melankoli og introspektive tanker. Teksterne, leveret med en følelse af løsrivelse og en drømmende kadence, fremkalder en følelse af længsel og et ønske om forbindelse, der lige er uden for rækkevidde. De gentagne linjer 'Må jeg spilde al din tid her på fortovet? Må jeg stå i dit lys et stykke tid?' antyde en længsel efter at være tæt på nogen, at få del i deres tilstedeværelse, selvom det betyder, at man ikke gør mere end blot at være sammen med dem. Selve sangens titel antyder en resignation over for skæbnens luner eller de uforklarlige kræfter, der bringer mennesker sammen eller trækker dem fra hinanden.
Sangens struktur, med dens blide, næsten spøgende melodi, supplerer det lyriske indhold og skaber en atmosfære af introspektion og stille fordybelse. The Strokes er kendt for deres garagerock og post-punk-revival-lyd, men i dette nummer tager de en blødere, mere eksperimenterende tilgang. Musikken, kombineret med teksterne, tegner et billede af en person, der observerer på afstand, måske for tøvende eller ude af stand til at bygge bro mellem sig selv og objektet for deres kærlighed. Linjerne 'Jeg ved ikke noget' og 'nogle af os husker og nogle løber malplaceret' kunne tolkes som en anerkendelse af kompleksiteten af menneskelige relationer og begrænsningerne i vores forståelse.
I sidste ende er 'Call It Fate, Call It Karma' en sang, der giver genklang hos alle, der har oplevet den bittersøde natur af uopfyldt begær eller den stille desperation af ulykkelig kærlighed. Det er et reflekterende stykke, der inviterer lytterne til at overveje deres egne oplevelser med længsel, forbindelse og skæbnens rolle i deres liv. The Strokes tilbyder gennem denne sang et øjebliks trøst for dem, der står og venter på sidelinjen og håber på en chance for at træde ind i lyset af en andens verden, om end bare for et kort øjeblik.