SZA's 'Broken Clocks' er en gribende refleksion over tidens gang, hverdagens grin og stræben efter personlig frihed. Sangens tekster tegner et billede af en, der løber fra deres fortid og de forventninger, der følger med den, symboliseret ved 'dagjob' og 'stripklubben' - steder, der repræsenterer rutine og måske udnyttelse. SZA's erklæring om 'aldrig at gå tilbage' er en kraftfuld påstand om hendes vilje til at gå fremad og ikke blive holdt tilbage af hendes tidligere erfaringer eller samfundsmæssige pres.
Omkvædet, med sine gentagne linjer om 'knækkede ure' og 'brændende dagslys', antyder en følelse af tidløshed og nytteløsheden i at prøve at overholde konventionelle tidsplaner eller normer. SZA ser ud til at omfavne et liv, der leves på hendes egne præmisser, hvor tidsbegrænsninger anerkendes, men ikke får lov til at diktere hendes handlinger. Sætningen 'stadig elsker', der gentages gennem sangen, kunne betyde en vedvarende følelse af selvkærlighed eller hengivenhed for andre, på trods af livets kaos og pres. Det er en påmindelse om, at under travlheden og behovet for at overleve, er der en vedvarende kerne af kærlighed og menneskelighed.
Sangen berører også temaer om hukommelse og opfattelse. Linjerne 'Alt hvad jeg har, stykker og sider / Taler meget, undskyld, jeg er falmet / Tror jeg har glemt, du elsker mig' antyder en fragmenteret erindring om tidligere forhold og en følelse af adskillelse fra andre. Gentagelsen af 'du elsker mig' i slutningen af sangen kunne fortolkes som en tryghed, der søges fra andre eller et mantra for at minde sig selv om deres værd i lyset af modgang og tidens ubønhørlige gang.