Tila Tsolis 'Bimbo Doll' er en provokerende udforskning af moderne skønhedsstandarder og tiltrækningen ved syntetisk æstetik. Sangens tekster er unapologetisk dristige, hvor Tila præsenterer sig selv som en, der omfavner kunstige forbedringer og en hyper-feminin persona. De gentagne referencer til fillers, plastikkirurgi og designermærker fremhæver en livsstil centreret omkring ydre udseende og materialisme. Dette understreges yderligere af omkvædet, hvor Tila udtrykker et ønske om at være en 'bimbo-dukke', et udtryk, der konnoterer et overfladisk, hyperseksualiseret billede.
Sangen dykker ned i begrebet selvidentitet i de sociale mediers og forbrugerismens tidsalder. Tilas tekster, såsom 'Fuck my genetics' og 'My sexy aesthetic is very syntetisk', antyder en afvisning af naturlig skønhed til fordel for en konstrueret, idealiseret version af sig selv. Dette afspejler en bredere samfundstendens, hvor individer ofte føler sig presset til at overholde urealistiske skønhedsstandarder, der videreføres af medier og populærkultur. Omtalen af 'Danielle Derek', en kendt voksen filmskuespillerinde, understreger yderligere voksenunderholdningens indflydelse på disse skønhedsidealer.
På trods af det tilsyneladende overfladiske emne, kan 'Bimbo Doll' ses som en satirisk kommentar til, hvor langt folk går for at opnå opfattet perfektion. Den legende, men bidende tone i teksterne, kombineret med det iørefaldende, gentagne omkvæd, skaber en sammenstilling, der inviterer lytterne til at stille spørgsmålstegn ved de sande omkostninger ved en sådan livsstil. Tilas omfavnelse af en 'dum hakke'-persona kan tolkes som en kritik af, hvordan samfundet ofte værdsætter udseende frem for substans, hvilket tilskynder til en dybere refleksion over disse værdiers indvirkning på den enkeltes selvværd og identitet.