Justin Biebers 'Baby' er en sang, der indkapsler rutsjebanen af følelser forbundet med ung kærlighed og hjertesorg. Sangen, der blev udgivet i 2010, da Bieber kun var teenager, blev hurtigt et afgørende spor i hans tidlige karriere, der gav genklang hos en generation af unge fans. Teksterne udtrykker forvirringen og smerten ved en første kærlighed, der er gået skævt, en universel oplevelse, der krydser kulturelle og generationsmæssige grænser.
Omkvædet understreger med sin gentagne brug af ordet 'baby' forholdets ungdommelige karakter og den naivitet, der ofte følger med de første kærligheder. Biebers skildring af vantro og desperation over tabet af sin kærlighedsinteresse er til at tage og føle på, mens han synger om at gøre alt for at vinde hende tilbage, inklusive at købe en ring til hende. Dette afspejler en almindelig tro på materielle gestus som en måde at reparere et brudt forhold på, et synspunkt, som ofte har de unge og uerfarne. Gentagelsen af 'troede du altid ville være min' understreger det chok og fornægtelse, der følger med afslutningen på et forhold, som man antager vil vare evigt.
Ludacris' vers tilføjer et lag af nostalgi, der minder om en første kærlighed i en alder af tretten. Hans rap beskriver intensiteten og uskylden i ung kærlighed, hvor selv de enkleste interaktioner kan virke spændende og betydningsfulde. Omtalen af Starbucks og legepladsen placerer romantikken i hverdagen, hvilket gør den relateret til sangens publikum. Da sangen afsluttes med det gentagne 'I'm gone', betyder det accepten af forholdets afslutning, omend med en vedvarende følelse af tab. 'Baby' er ikke bare en fængende popsang; det er en fortælling om ung kærlighed, dens prøvelser og erfaringerne fra dens uundgåelige afslutning.