Lola Blancs 'Angry Too' er en kraftfuld hymne, der dykker ned i temaet undertrykt vrede og kampen for at bevare roen over for provokation. Teksterne antyder en fortælling om en person, der har forsøgt at begrave deres 'upassende drifter' og forblive rolige, men finder denne vrede genopstået og sammenligner den med en plante, der 'gør klar til at blomstre'. Denne metafor indikerer, at vreden er naturlig og måske endda nødvendig, da den er en del af personens følelsesmæssige økosystem, som ikke kan undertrykkes permanent.
Omkvædet i sangen er et råt udtryk for frustration over for 'berettigede fuckers', en sætning, der antyder, at kunstneren har at gøre med mennesker, der er uvidende om deres egne privilegier og virkningen af deres handlinger på andre. Gentagelsen af 'en anden og en anden' understreger disse møders ubarmhjertige natur. Blancs brug af levende billeder, såsom 'blod, der koger' og 'at se rødt', formidler intensiteten af de følelser, hun oplever. Sangen berører også den samfundsmæssige forventning om, at kvinder forbliver rolige og ikke viser vrede, som det fremgår af linjerne 'Calm down girl, why you so mad?' Dette afspejler en bredere kommentar til kønsnormer og ugyldiggørelsen af kvinders følelser.
I sidste ende er 'Angry Too' en katartisk udgivelse, der bekræfter lytterens ret til at føle vrede. Det udfordrer forestillingen om, at vi altid skal kontrollere vores følelser, især når vi står over for uretfærdighed eller manglende respekt. Sangen giver genlyd hos enhver, der har følt sig marginaliseret eller forstummet og tjener som en påmindelse om, at vrede, når den kanaliseres på passende måde, kan være en kraft til forandring og selvhævdelse.