Mitskis sang 'Abbey' dykker ned i den dybe følelse af længsel og eksistentiel sult, der kendetegner meget af den menneskelige oplevelse. Teksterne understreger gentagne gange en tilstand af sult, ikke i bogstavelig forstand, men som en metafor for et dybtliggende ønske om mening, formål eller opfyldelse. Udtrykket 'Jeg er sulten' antyder en vedvarende, måske livslang, søgen efter noget, der forbliver uhåndgribeligt. Denne sult er iboende, som indikeret af 'Jeg blev født sulten', hvilket peger på en universel menneskelig tilstand.
Sangen udforsker også dikotomien mellem lys og mørke, både bogstaveligt og metaforisk. Lyset repræsenterer klarhed, håb eller måske en åbenbaring, som paradoksalt nok kun er synlig midt i personligt mørke. Dette kunne betyde, at selvbevidsthed og forståelse ofte kommer fra vanskelige eller udfordrende tider. Det tilbagevendende drømmemotiv i sangen antyder en underbevidst længsel efter befrielse eller en flugt fra virkelighedens begrænsninger. Drømmen 'sover i mig' og vækker 'hver nat, grædende, gør mig fri', hvilket kunne tolkes som en opfordring til frigørelse fra de indre eller ydre faktorer, der binder individet.
Overordnet set er 'Abbey' en gribende refleksion over den menneskelige tilstand, der berører temaer om eksistentielt begær, søgen efter identitet ('Hvad kunne jeg være?') og kampen mellem håb og fortvivlelse. Mitskis stemningsfulde tekster og følelsesladede levering inviterer lyttere til at overveje deres egen indre 'sult' og de drømme, der rører sig i dem, på jagt efter frihed og opfyldelse.
når som helst hvor som helst milet tekster