Sangen '1925' af VOCALOID dykker ned i kompleksiteten af menneskelige følelser og samfundsmæssige forventninger. Teksterne, leveret gennem den syntetiske, men alligevel følelsesladede stemme fra en VOCALOID, udforsker temaer om isolation, selvværd og den ubarmhjertige stræben efter kærlighed og validering. De indledende linjer, 'itaikena mooshon furikireru tenshon / igai, igai ikeru mono ne,' antyder en kamp for at bryde fri fra følelsesmæssige begrænsninger og samfundsmæssige pres, hvilket fremhæver spændingen mellem personlige ønsker og ydre forventninger.
Sangens omkvæd, 'kaenai mono nado nai no desu / tenjite ieba nanimono nimo / nedan wo tsukete uru no desu,' afspejler et kynisk syn på verden, hvor alt, inklusive følelser og relationer, kan varemærkes og sælges. Dette perspektiv understreges yderligere af linjerne 'akitara gamu wo suteru youni / aratana koi wo sagasu douri', som sammenligner søgen efter ny kærlighed med at kassere et stykke tyggegummi, når det mister sin smag. Denne metafor understreger den forbigående karakter af moderne forhold og den konstante søgen efter noget nyt og spændende.
Sangen berører også ideen om at overvinde forhindringer og samfundsnormer, som det ses i linjerne 'saegiru mono wo ageru naraba / kokoro to doutoku, houritsu ka / otakai kabe mo toomawari wo / shita naraba hora / konnichiwa.' Her tyder teksterne på, at man ved at omgå hjertets, moralens og lovens barrierer kan finde en ny begyndelse eller et frisk perspektiv. De afsluttende linjer, 'ai to wa nanzo to towarereba / sore wa watashi to kotaeyou zo / hibi wareshi nikui dake na node, daiya nado iranai no desu', tilbyder en gribende refleksion over kærlighed, hvilket antyder, at ægte kærlighed ikke handler om materielle ejendele, men om ægte forbindelse og forståelse.
'1925' af VOCALOID er en tankevækkende sang, der bruger levende metaforer og kulturelle referencer til at udforske de indviklede menneskelige følelser og samfundsmæssige forventninger. Dens syntetiske stemme tilføjer et unikt lag af dybde, hvilket får lytteren til at overveje ægtheden af følelser i en digital tidsalder.